Hvis I har brug for hjælp til jeres forældresamarbejde og til at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn, kan Familieretshuset blandt andet tilbyde jer børnesagkyndig rådgivning. Familieretshusets tilbud om børnesagkyndig rådgivning er gratis.
Rådgivningen kan have forskelligt indhold, alt efter hvad det enkelte forældrepar har brug for. Mange har brug hjælp til overhovedet at få samarbejdet i gang, mens andre har brug for at tale om, hvad der er bedst for barnet eller barnets reaktioner i forbindelse med samværet og den nye familiesituation.
Udgangspunktet for børnesagkyndig rådgivning er, at I som forældre ønsker et godt forældresamarbejde til gavn for jeres barn.